Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.

3 kurdiske film i Biffen Odder
3 kurdiske film på ca. 2 timer arrangeret af Dansk-kurdiske Unge Forening.
Din billet på 125 kr giver adgang til alle tre film, som vises i træk med en kort pause imellem.
Info om filmene:
Radio Kobani
Radio Kobani er en stærk og gribende kurdisk film om byen Kobani i Rojava (den kurdiske del af Syrien), der nægtede at give op - selv da 90% af byen var under ISIS' kontrol. Midt i ruinerne kæmpede byens indbyggere for deres hjem, deres frihed og deres fremtid.
Filmen følger Dilovan, en 20-årig kvinde, som gennem sin radio giver stemme til sit folk. Gennem ærlige og rørende fortællinger viser hun, hvordan det er at leve i en by, der er belejret - men aldrig brudt.
Vi får et unikt indblik i, hvordan journalister, soldater, familier og børn oplevede kampen for overlevelse - og den ukuelige vilje til at genopbygge Kobani sten for sten.
Radio Kobani er en film om håb, modstandskraft og et folk, der vil gøre alt for deres by - Kobani - og for deres land, Kurdistan.
Varighed: 1:10 time
Sprog: kurdisk
Undertekst: Dansk
Xwen - Dream
Xwen / Dream: Når ens barn bliver lidt forsinket, bliver man let stresset og bekymret. Men prøv lige at forestille dig, at din søn tog af sted for at beskytte dig og jeres land - og aldrig vendte tilbage. Forestil dig, at du venter og venter i flere år, og står op hver dag med håbet om, at han vil komme hjem, og drømmen om at se ham igen aldrig dør.
Xwen, som betyder 'drøm' på kurdisk, er en film, der ikke kun handler om én mor eller én familie - men om tusindvis af mødre og familier. Den fortæller historier om tab, håb og modstandskraft, der rækker langt ud over én enkelt fortælling.
Varighed: 12 min
Sprog: kurdisk
Undertekst: Dansk
Serpêhatiyên Neqewimî - Things Unheard Of (15 min)
Kurderne får ikke kun nægtet deres land, Kurdistan, men får heller ikke lov til at tale kurdisk, lytte til kurdisk musik eller udøve noget, der har med deres kultur at gøre.
I filmen Things Unheard Of kæmper ?êvîn, en lille pige for at bevare sin identitet, selvom det er forbudt. Hun gør alt, hvad hun kan, for at bringe glæde til sin bedste mor, mens hun lever under undertrykkelse i en lille landsby mellem Tyrkiet og Iran - blot fordi hun ønsker at leve som kurder.
Varighed: 12 min
Sprog: kurdisk
Undertekst: Dansk
Arrangeret af Dansk-kurdiske Unge Forening