Generalforsamling


Biografforeningen Fotorama i Odder, f.m.b.a.



Kære medlem af Biografforeningen Fotorama

Du indkaldes hermed til
generalforsamling i foreningen
onsdag 18.marts 2026 kl. 17.45
i Biffen, Rosensgade 10, 8300 Odder.

Dagsorden i følge vedtægterne, der kan downloades nederst.

Forslag indgives til bestyrelsen senest 7 dage før generalforsamlingen.

Generalforsamlingen vil behandle forslag til vedtægtsændringer fra bestyrelsen og andre.
Disse forslag kan downloades nederst.

Inden generalforsamlingen er der mulighed for at deltage i spisning i cafeen kl. 17.00.
Tilmelding er ikke nødvendig.

Venlig hilsen
Bestyrelsen, Biografforeningen Fotorama i Odder, f.m.b.a.





Dagsorden for generalforsamling i Biografforeningen Fotorama,
onsdag 18.marts 2026 kl. 17.45 i Biffen, Rosensgade 10, Odder

1. Valg af dirigent og referent
2. Forelæggelse af bestyrelsens beretning til godkendelse
3. Forelæggelse af årsregnskab med revisionspåtegning til godkendelse
4. Forelæggelse af budget og fastlæggelse af kontingent
5. Indkomne forslag til vedtægtsændringer
6. Indkomne forslag
7. Forelæggelse af og debat om bestyrelsens forslag til fremtidige aktiviteter
8. Valg af bestyrelse
9. Valg af revisor
10. Valg af medlemmer til arbejdsgrupper og udvalg
11. Eventuelt



Orientering vedr. pkt. 5:
Medlemmerne modtog 14. april 2025 en invitation til at bidrage med forslag til og debat om vedtægtsændringer. I invitationen (pr. mail) stod bl.a.:

"På Generalforsamlingen d. 12.marts 2025 i Biffen blev vi enige om at godkende forslaget om nye vedtægter med den betingelse, at vedtægterne skal tages op igen på næste års generalforsamling i marts 2026.
Bestyrelsen inviterer derfor alle til at indsende ændringsforslag og kommentarer til de nye vedtægter.
For at alle kan orientere sig i vedtægterne – både de gamle og de nye – kan vedtægterne hentes her eller via link nederst.
Frist for indsendelse af ændringsforslag og kommentarer til de nye vedtægter bliver onsdag d. 1.oktober 2025.

For at få en grundig debat om de indsendte forslag, inviterer bestyrelsen til en workshop om de nye vedtægter for alle der har lyst til at deltage – hvad enten man har indsendt forslag eller ej.
Debatten vil danne grundlag for et forslag til vedtægter, som vil komme på dagsordenen ved generalforsamlingen i 2026."
"Workshoppen bliver afholdt lørdag d. 1.november 2025 kl. 10-13."


Denne proces er blevet gennemført og har resulteret i forslag til vedtægtsændringer: "Forslag til vedtægtsændringer fra Biffens bestyrelse" (kan hentes her eller via link nederst).

Hertil er der kommet et ændringsforslag til punkt 6.8 (perioden bestyrelsesmedlemmer vælges for) og punkt 9.2 (garantkapital), "Forslag til vedtægtsændringer fra Jørn Nielsen, Finn Holmgaard, Knud Warming og Roald Kramer" (kan hentes her eller via link nederst).



Orientering vedr. pkt. 8:
Iflg. de nuværende vedtægter vælges bestyrelsen på denne måde:
”På generalforsamlingen vælges en bestyrelse på mindst 7 og højst 9 medlemmer for 2 år ad gangen, således at der vælges 3 (4) medlemmer i lige år og 4 (5) medlemmer af bestyrelsen i ulige år.”
Efter generalforsamlingen i 2025 fordelte bestyrelsen valgperioden på hhv. 1 og 2 år sådan:
Valgt for 1 år: Elsa Holmer, Stig Fauerby, Steen Marvin, Anette Nymann
Valgt for 2 år: Mette Thomsen, Ditte Trolle, Lars Høegh, Nina Bredsdorff-Larsen

I år er altså disse bestyrelsesmedlemmer på valg:
Elsa Holmer ... modtager genvalg
Stig Fauerby ... modtager ikke genvalg
Steen Marvin ... modtager ikke genvalg
Anette Nymann ... modtager ikke genvalg



Vel mødt i Biffen d. 18. marts!
For bestyrelsen,
Nina Bredsdorff-Larsen, formand
Ninablarsen54@gmail.com




DOWNLOAD LINKS:

Klik og hent: Referat af seneste generalforsamling d. 12. marts 2025

Klik og hent: Vedtægter for Biografforeningen Fotorama Odder

Klik og hent: Bilag - Forslag til vedtægtsændringer for Biografforeningen Fotorama

Klik og hent: Bilag - Forslag til vedtægtsændringer fra Jørn Nielsen, Finn Holmgaard, Knud Warming og Roald Kramer


TEST