Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Kulturpolitisk vælgermøde i Odder
Der udstedes ikke billetter. Bare mød frem.
Ualmindelig
Kulturpolitisk vælgermøde i Odder

Kulturpolitisk vælgermøde i Odder

Vi udfordrer Odders repræsentanter fra de partier og lister, som stiller op til kommunalvalget den 18. november på kulturpolitik.

Hvad vil vores politikere med den professionelle kultur i Odder? Hvilke drømme og visioner har politikerne for kulturen i Odder Kommune i de kommende fire år?

På mødet foregår paneldebatten ud fra tre hovedemner

Kultur og erhverv
Kultur og byrum
Kultur og frivillighed

Odders kulturinstitutioner får mulighed for at stille spørgsmål indenfor hver af disse emner til politikerne. Spørgsmålene er sendt til os som arrangør på forhånd.

Forstander Ingeborg Svennevig, Odder Højskole leder slaget, og kandidaterne får mulighed for at fortælle om deres visioner for den lokale professionelle kultur.

Gratis adgang, alle er velkomne.

Biffen er vært på kaffe og kage.

Biffen trækker lod blandt publikum om en række fribilletter til biografen.

Aftenen slutter af med visning af den lokale kortfilm BERTIL ER STOPPET TIL HÅNDBOLD
En mors kærlighed kommer på prøve, da hendes 13-årige søn ændrer sig til noget hun ikke længere kan genkende. Kan hun acceptere, hvem han er blevet, eller skal hun kæmpe for at genfinde drengen, hun engang kendte? "Bertil er stoppet til håndbold" er en hård, sjov og rørende kortfilm med Vicki Berlin i hovedrollen og Mikkel Bjørnskov Schalech som Bertil. Desuden medvirker Anders Brink Madsen, Iben Dorner, Lene Poulsen og mange flere. Filmen er støttet af Den Vestdanske Filmpulje, som Odder er medlem af, og mange lokale virksomheder og privatpersoner har hjulpet med tilblivelsen. Instruktør og manuskript: Theis Holmstrup og Jes Bach; Producer: Sara Bomholt og Jonathan Langelund. Produktionsselskab: Styrvolt
Varighed: 22 min
.