Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.
THE LIBRARIANS
Hvad sker der, når bibliotekarer pludselig befinder sig midt i en kamp om ytringsfrihed, demokrati og retten til at læse?
I den aktuelle dokumentar The Librarians følger vi amerikanske bibliotekarer, der står i frontlinjen, da en omfattende bølge af bogforbud breder sig i USA. Bøger om blandt andet race, køn og LGBTQ+-emner fjernes fra hylderne, og bibliotekarerne møder chikane, trusler og politisk pres, når de forsvarer den frie adgang til bøger og viden.
Instruktør Kim A. Snyder skildrer gennem bibliotekarernes personlige historier en konflikt, der rækker langt ud over bibliotekernes hylder: Hvem bestemmer, hvilke historier vi må læse, og hvilke idéer vi må møde?
The Librarians er en tankevækkende og højaktuel dokumentar om censur, ytringsfrihed og retten til fri adgang til viden.
Premiere: 2026
Spilletid: 1 time og 32 minutter
Instruktør: Kim A. Snyder
Land: USA