Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Skolen ved verdens ende
Medlemspris for film kun 50 kr. Reservér din medlemsplads her, men betaling af din medlemsrabatbillet kan kun ske i billetsalget. Der tilbydes let anretning fra kl. 19:30 før hver forestilling. Mad bestilles i Biffen eller på telefon 86 54 00 77 senest kl
Den Smalle
Eftermiddags Bif
Senior Bif
Skolen ved verdens ende

Skolen ved verdens ende

’Skolen ved verdens ende’ hedder filmen, og det er ikke helt forkert, for Lunana er vitterligt den fjerneste dal i det bhutanske Himalaya – otte dagvandringer fra nærmeste by og uden elektricitet, internet og hvad en moderne bybo ellers måtte have brug for. Og en sådan en er Ugyen, der bor i Bhutans hovedstad Thimphu, men egentlig drømmer om at flytte til Australien og gøre karriere som musiker.

Desværre har hans chef lagt helt andre planer for ham. Som sidste led i uddannelsen udstationeres han som lærer i Lunana. Manglen på moderne bekvemmeligheder giver Ugyen abstinenser, men de mennesker, han møder, viser sig hurtigt at kunne opveje alle afsavn. Bhutan er kendt for at have afløst brutto-national-produktet med en slags brutto-lykke-index, og det smitter – især i disse tider.

Udover sin opløftende historie og et højst charmerende persongalleri (inklusive yakoksen, som bor i skolens klasseværelse), så er filmens bjergtagende landskaber nok til at sende én i svingninger. Ikke sært, at det amerikanske Film Akademi mener, at filmen er en Oscar værdig.