Drømmemanden

Vinderen af skuespillerprisen i Berlin, 2021. I Politiken skrev Erik Jensen: En smuk kvinde sidder over for en flot mand ved et bord på det, der engang var kendt som en danserestaurant. De er begge i deres fineste tøj og følger uden bemærkninger tjenerens anbefaling af en fremragende flaske fra Bordeaux, mens deres nysgerrige og levende blikke søger hinanden. Ud ad højtalerne flyder afslappet musik, der sagtens kunne handle om, at forelskelsen lurer i luften. Forventningsfuldt stiller hun ham aftenens første spørgsmål: Hvad er 3.587 gange 982 delt med 731?. Svaret falder prompte: 4.818,65116.

Så er den romance ligesom skubbet i gang i tyske Maria Schraders film ’Ich bin dein Mensch’, som er i hovedkonkurrencen på dette års virtuelle version af Berlinalen. En festival, som i den grad er domineret af tyske film. Schraders film baserer sig på det såre enkle, men også komplekse spørgsmål: Hvis du kunne skabe en kæreste, som du designede til at opfylde alle dine lyster, drømme og behov, ville du så forelske dig i vedkommende eller finde hele molevitten alt for kunstig? I sin hverdag er Alma, som spilles af den tyske skuespiller Maren Eggert, forsker i den fjerne fortid på Pergamonmuseet i Berlin, men i fritiden er hun ensom i lejligheden, højt hævet over den tyske hovedstad. Derfor går hun med udtalt skepsis med til at tage en humanoid, en robot skabt som menneske, som kæreste i tre uger.

Den særdeles velformede, høflige Tom (spillet med et vindende vid og humor af den britiske hjerteknuser Dan Stevens) flytter ind i lejligheden med patos og pertentlighed. Hun svarer igen ved knapt at tolerere hans nærvær og behandler ham med kølig distance som en køkkenmaskine med lidt flere programmeringer end de fleste af sin art. Som i enhver romantisk komedie med respekt for sig selv og sin genre forsvinder fordommene, og en form for forelskelse i robotten dukker op. Jamen 93 procent af tyske kvinder drømmer om dette, indvender robotten, der er god til tal og statistikker, da hun ikke falder pladask i det badekar, han har fyldt med rosenblade og omringet med levende lys og champagne. Gæt, hvilken procentdel jeg hører hjemme i, lyder det kølige svar.