Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


OperaKino 25/26 - Werther fra Opera Zürich 2017
Opera Bif
OperaKino 25/26 - Werther fra Opera Zürich 2017

OperaKino 25/26 - Werther fra Opera Zürich 2017

Charlotte har på sin mors dødsleje afgivet et løfte om at gifte sig med Albert. Til trods for, at hun ikke er forelsket i ham, har Charlotte affundet sig med sin skæbne, lige indtil hun møder den passionerede Werther, der vækker hendes følelser. Men Charlotte vælger pligten og dermed sin udvalgte ægtemand, og tragedien er uundgåelig for Werther.

Juan Diego Flórez er ubestridt en af vor tids største belcanto-tenorer og fremstiller en tortureret og nuanceret Werther. Ved hans side debuterer den fransk-britiske mezzosopran Anna Stéphany i rollen som Charlotte. Det er Cornelius Meister, som dirigerer.

Tatjana Gürbacas enkle iscenesættelse gør på elegant vis undertrykkelsens sociale kvælertag håndgribeligt.

Den franske komponist Jules Massenet lod sig inspirere af Goethes populære roman ”Den unge Werthers lidelser” og skabte en af de mest lidenskabelige operaer fuld af elegance og velklang.