Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Torsdag 21. september
De Ukuelige (2023)
Vi har fået idémand og instruktør bag filmen Stefan Köhler Pellegrini til at komme. Vi får også besøg af Marianne Hundebøll, der vil fortælle om sin mor, som var inddraget i historien. Marianne har boet i Odder siden 1996, er medlem af byrådet og har his
De Ukuelige (2023)

De Ukuelige (2023)

Kortfilmen ”De Ukuelige” er inspireret af en sand historie fra Vestjylland, og betragtes som en anderledes krigsfilm, der tvinger seeren til at se 2. verdenskrig fra et andet perspektiv. For hvornår er man ond? Hvornår kan man tilgive? Og hvem har ret til at leve sit liv, både under krigen, og ikke mindst når krigen er slut?

Vi følger den unge kvinde Ingrid, som synes at ignorere det faktum, at krigen bogstaveligt talt foregår lige udenfor vinduet. Hun er træt af sit kedelige landlige liv og drømmer om at rejse langt væk, præcis som hendes afdøde far gjorde.

Da Ingrid og hendes lillesøster Agnete finder den unge tyske desertør Otto, beslutter de sig for at skjule ham. Ingrid ser Otto som et nyt spændende eventyr, et vindue til den smukke verden. Men Otto deler ikke Ingrids naive og romantiske syn, for han har været igennem helvede, og han er ikke uskyldig.

Filmen er executive produceret af den 2-dobbelte Oscar-vinder Kim Magnusson, og der er stor interesse for at ”De Ukuelige” skal blive et nyt dansk Oscar-eventyr.

I filmen medvirker blandt andet det nye stjerneskud Sandra Guldberg Kampp (Kød & Blod), Robert-vinder Christine Albeck Børge (Ulven Kommer), Hollywoodskuespilleren Caspar Phillipson (Mission: Impossible – Fallout) og den tyske ungdomsstjerne Lukas Zumbrock (Tod von Freunden). ”De Ukuelige” er instrueret af Stefan Pellegrini, som tidligere har instrueret og produceret flere prisvindende kortfilm.