Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Bajads - en operafortælling

Bajads - en operafortælling

OPEAFORTÆLLINGEN er en fri kunstnerisk bearbejdning af Leoncavallos dramatiske operaperle Pagliacci, om teatermanden Canio, der kort før de skal på scenen, griber sin kone i at have en affære, og som trods sin vrede og sorg alligevel må trække i klovnedragten og spille sin rolle. Begivenhederne på scenen har en påfaldende lighed med dem uden for scenen og udvisker på dramatisk vis grænserne for, hvad der er teater, og hvad der er blodig virkelighed.

OPERAFORTÆLLINGEN er skabt af sangeren, forfatteren og operaformidleren Søren Schelling, der fortæller sin historie live foran publikum. Sammen med musikken fra operaen, der fletter sig ind og ud af fortællingen, og de farverige illustrationer af billedkunstneren Anne Marie Johansen, der danner en visuel baggrund, opstår der en original og intens kunstnerisk helhed.

Forud for OPERAFORTÆLLINGEN giver Søren Schelling en introduktion i form af et uformelt koncertforedrag med live operasang.

Du kan læse meget mere om Søren Schellings OPERAFORTÆLLINGER, møde illustratoren, høre musikeksempler og oplæsning i den interaktive e-bog Operafortælling. E-bogen kan fås gratis på www.operafortaelling.dk.